Pexels Rodnae Productions 7947999
Viden

Google Analytics Universal udgår og erstattes af Google Analytics 4

Måske har du allerede hørt om Google Analytics 4? Måske du undrer dig over, hvad du skal bruge det til, når du allerede har Google Analytics til at spore din trafik? Og måske synes du, at alt det her med data tracking bare er lidt forvirrende?

Uanset hvad din holdning er til Google Analytics 4, så er det vigtigt, at du forholder dig til det. Google Analytics som du kender det (det der hedder Universal Analytics (UA) lukker og slukker nemlig fra d. 1. juli 2023.

Det betyder, at din Google Analytics ikke længere vil indsamle data fra dine platforme fra den dato. Derfor skal du opgradere til den nye erstatning nemlig Google analytics 4 (GA4), hvis du fortsat ønsker at spore aktiviteten på dine kanaler, apps og hjemmesider.

Er du digital kunde hos CrossMind sker det automatisk.

2

Hvorfor udfases Google Analytics Universal?

UA har været et rigtigt godt analyseværktøj, som mange virksomheder har haft stor glæde af i mange år. Men på grund af nye teknologier og databegrænsende regler er tracking blevet langt mere besværlig og usikker i UA.

Du har sikkert allerede stødt på problemer med misvisende data eller huller i data, som følge af manglende accept af cookies eller Apples IOS opdateringer?
I så fald er du ikke alene. Det er problematikker, som gør det svært for rigtig mange virksomheder at opnå en fyldestgørende forståelse for købsrejsen.

Derfor har Google udviklet et nyt fremtidssikret digitalt analyseværktøj baseret på helt nye teknologier, Google Analytics 4, som gør det muligt og langt mere pålideligt at tracke datastrømme og imødekomme de nye GDPR-regler.

Hvad er Google Analytics 4?

Det nye Google Analytics 4 er ikke bare en opgradering eller et nyt design af Universal Google Analytics. Det er en helt ny platform med helt nye data indsamlingsmodeller, metrikker og templates, som revolutionerer måden, hvorpå tracking af datastrømme fungerer på.

GA4 er nemlig bygget op af en eventbaseret struktur og intelligent machine learning, som gør det muligt at indsamle og bearbejde data fra forskellige devices og kanaler UDEN brug af cookies.

Derudover er GA4 bygget op med et helt nyt interface, som skal gøre det mere brugervenligt, og nemmere at afrapportere specifikke datastrømme.

Skal du have hjælp med at komme i gang med GA4?

Intelligent data tracking med Google Analytics 4

Som nævnt tidligere oplever vi med den tidligere Google Analytics version rigtig mange udfordringer med tracke og spore brugeradfærd; dels på grund af cookie restriktioner, dels på grund af dens manglende evne til at tracke på tværs af brugerenheder. Dette efterlader store misvisende datahuller, som gør det svært at udvinde brugbare informationer i datastrømmen.

Google Analytics 4 intelligente eventstruktur kan lukke de datahuller, som GDPR-lovgivningen for brugen af Cookies har medført, og samtidig øge mulighederne for tracking på tværs af enheder. Det skyldes, at strukturen er bygget op omkring AI machine learning teknologi, som enkelt forklaret kan forudsige brugeradfærd, og derved udfylde de datahuller som kan opstå, hvis bruger takker nej til cookies.

Derved vil du kunne udvinde værdifulde, komplette informationer om dine kunders købsrejse, som du kan bruge aktivt i din markedsføring.

Google Analytics 4 giver dig værdifuld målgruppeindsigt

GA4s intelligente egenskab til at forudsige brugeradfærd giver en mere sammenhængende og kvalificeret indsigt i kunderejsen. Men kunderejsen stopper ikke her. GA4 er nemlig også blevet langt bedre til at genkende og spore brugeradfærd på tværs af platforme, kanaler og ejendomme, og samle den viden et sted. Før var data opdelt mellem enheder og kilder, og kunne ikke integreres i et samlet overblik.

Det kan det nu!

Der lang større fokus på omnichannel tracking hvilket betyder, at det er muligt at tracke data fra bl.a. Google ads, hjemmeside besøgende, YouTube, App besøg og udvinde unik, værdifuld indsigt i kunderejsen over forskellige platforme.

Nu har du altså langt større mulighed for at udvinde synergier mellem dine marketingindsatser på forskellige kanaler. Resultatet bliver en bedre forståelse for dine målgrupper, mere målrettet markedsføring, og sidst men ikke mindst: langt bedre resultater. 

Billede af Per Gren
Kontakt Per

Vi sidder klar til at hjælpe dig i gang med Google Analytics 4

– og tager gerne en snak om at skabe synergi i din markedsføring!

Flere artikler