Crossmind Julepost Web 2023
Julen 2023

Vi planter (jule-)træer for fremtiden

Vi har droppet de fysiske julehilsner i år...

I hvert fald de traditionelle af slagsen.

For i år har vi valgt at sprede juleglæde – og plante julehåb – til dig og dine ved at støtte Plant et Træ.

2023 har nemlig været året, hvor vi i CrossMind for alvor har taget ESG til os, ligesom mange af jer derude – en vigtig agenda, som er kommet for at blive.

Vi mærker, at I går til ESG opgaven med nysgerrighed, engagement og ikke mindst stor vilje og beslutsomhed. Og det er jo netop vejen frem. At vi i fælleskab finder nye løsninger og starter med os selv – både som virksomheder og som mennesker.

Men selv juletræer vokser ikke ind i himlen, så når rådhusklokkerne ganske snart ringer 2024 ind, er vi i CrossMind for alvor trukket i de grønne arbejdshandsker, for…

Vi vil skabe værdi for vores kunder med fokus på ESG.

2024 er også året, hvor CrossMind Reklamebureau fylder 20 år. Dét skal fejres – sammen med jer.

Vi glæder os til at dele meget mere om begge dele i det nye år.

Tak for et fantastisk 2023. Tak for spændende opgaver og tætte, gode partnerskaber. Tak for den tillid, I viser os, ved at invitere os ind i hjertet af jeres virksomhed og lægge jeres kommunikation og markedsføring i vores hænder. Tak for jer.

Vi ønsker dig og dine en vidunderlig, fredfyldt og forhåbentlig hvid jul. Må den blive fuld af glæde, varme og nærvær.

De hjerteligste julehilsner

Alle os i CrossMind Reklamebureau

Logo Plant Et Trae 1

Plant et Træ

Organisationen Plant et Træ, som har H.K.H. Kronprinsen som protektor, har siden 1988 plantet træer i Danmark; enkelttræer, frugtlunde ved børneinstitutioner, undervisningsskove, bytræer, alléer og mindetræer.

At plante et træ er en smuk og frodig gave til fremtiden og en hjælp til et bedre miljø og klima.

ESG

Vores ESG rejse

Vi er her for at hjælpe vores kunder med at kommunikere og markedsføre deres bæredygtige indsatser.

Med de globale og politiske indsatser for vores klima, samt det store fokus på miljø og trivsel, er ESG (forkortelse af Environmental, Social og Governance) for alvor rykket indenfor hos virksomhederne og dermed hos vores kunder.

Julelukket

Julelukket

Den 22. december sænker julefreden sig hos os, og bureauet holder lukket frem til den 2. januar, hvor vi igen er klar til at skabe værdi for vores kunder.