Strategi og brandguide
Brandguide sikrer ensartet kommunikation globalt
TripleNine består af flere opkøbte og sammenlagte virksomheder, der historisk set har haft individuelle identiteter og kommunikationsplatforme. I takt med at TripleNine er blevet en betydelig global spiller på markedet for fiskemel- og olie som foderingrediens, har det været naturligt at få defineret en klar og tydelig identitet for hele virksomheden.
I et tæt samarbejde med Hildebrandt & Brandi har virksomheden været igennem en omfattende analyseproces for at definere virksomhedens DNA og fremtidige strategi.
Som en del af arbejdet har CrossMind udarbejdet en omfattende brandguide, der sikrer en stærk og ensartet global kommunikation af TripleNines brand, så virksomheden har en klar og tydelig identitet.
Per Gren
CrossMind var med i maskinrummet under strategiprocessen
Analyse- og strategiprocessen med Hildebrandt & Brandi danner et vigtigt fundament og forståelsesgrundlag for kommunikationsstrategien. Derfor var CrossMind med helt inde i maskinrummet under hele processen. En tillidserklæring fra TripleNine, og samtidig en vigtig forudsætning for, at vi efterfølgende kunne levere et resultat, som er dybt forankret i virksomhedens globale DNA og strategi.
Stærk global strategi giver effektfuld lokal eksekvering
TripleNines ambitiøse, globale målsætninger skal følges op af stærk lokal eksekvering, såvel internt som eksternt, for at kunne indfries. Derfor har vi skabt en omfattende brandguide med en høj detaljeringsgrad som sikrer ensartet, effektfuld eksekvering på tværs af markeder.
Med et stærk og samlende brand promise, position promise og brand personality sætter vi først rammen om den globale kommunikation.
Herefter udfolder vi et detaljeret sæt af guidelines for alt – lige fra grundlæggende brug af logo, farver, fotos og brandelementer til retningslinjer for tryksager, websteder og helt ned til navneskilte.
Miljøhensyn er en af grundpillerne i TripleNine. Derfor indeholder brandguiden også specifikation af certificeringer – FSC og Svanemærket – når det kommer til valg af tryksager.