ESG
AD
CMO
API
CRM
DTP
Lix
RGB
ROI
WWW
ESG
X
L1004860
Rødkilde Gymnasium

Markedsføring og konceptudvikling

Rødkilde Gymnasium fik succes med at kombinere autentisk og konceptuel markedsføring

Når målet er at vinde unge grundskoleelevers hjerter, skal der både kommunikeres kort og præcist, og tales til deres følelser. Den balance fandt vi sammen med Rødkilde Gymnasium, da vi skulle sætte den strategiske retning for deres markedsføring i 2023/24.

Synlighed i bybilledet og på sociale medier, samt kernebudskaber foldet ud som autentisk kommunikation i et huskbart og let genkendeligt, visuelt univers, blev opskriften på succes for det vejlensiske gymnasium.

Stærke værdier og vigtige indsigter som fundament

Forud for vores arbejde med Rødkilde Gymnasiums kommunikationsstrategi for 2023/24 var gået flere års godt samarbejde. Vores strategiske anbefalinger til gymnasiet stod derfor på skuldrene af solid erfaring fra mange tidligere initiativer, herunder analoge, digitale samt deltagelse i uddannelsesmesser mv.    

Rødkilde er igennem årene lykkedes med at positionere sig som et gymnasium, der bygger på stærke værdier og står for faglighed og høj kvalitet, hvilket appellerer til både elever og forældre. Det har dog vist sig enorm vigtigt, også at have et stærkt fokus på fællesskab og sammenhold, da både unge og forældre vægter trivsel og mental sundhed højt.   

Det er disse vigtige indsigter og værdier, der tilsammen har dannet grundlag for vores strategiske anbefalinger og plan for Rødkilde Gymnasiums markedsføring for 2023/24.

En stærk, to-sporet strategi giver kernebudskaberne liv

Rødkilde er i skarp konkurrence om at vinde de unges hjerter. Målgruppen af unge i 7. – 10. klasse er digitalt indfødte, og bliver konstant påvirkede af budskaber, sociale medier, digitale tilbud og fællesskaber.

Det kræver derfor en autentisk tilgang at nå dem. Markedsføringen skal føles ægte og relevant, og budskaber skal trænge tydeligt og huskbart igennem den mentale støjmur, de unge i dag er omgivet af. 

Hvor Rødkildes markedsføring hidtil havde været rent konceptuel, anlagde vi derfor for 2023/24 en ny, strategisk vinkel i to spor:

  • Det autentiske spor
  • Det konceptuelle spor

 I det autentiske spor er indholdet ikke iscenesat, men skildrer igennem video og billeder autenciteten og hverdagen på gymnasiet. Det konceptuelle spor understøtter det autentiske gennem et legende, farverigt og visuelt univers, som binder markedsføringen sammen og skaber genkendelighed og en stærk, tydelig identitet på tværs af medier og touch points.  

Disse to spor bruges til at udfolde Rødkilde Gymnasiums tre hovedbudskaber:

  • Verdensvendt undervisning
  • Det er vi fælles om
  • Bliv elev for en dag
Rødkilde Gymnasium Web (1)

Hjerterne blev vundet i bybilledet og på SoMe

For at sikre relevans og synlighed der, hvor de unge og deres forældre færdes, anbefalede vi kombinationen af outdoor synlighed samt en målrettet, betalt SoMe indsats suppleret af organiske opslag. Indsatsen blev derfor udrullet på:

  • Bybusser og pyloner i Vejle
  • Snapchat og Instagram – målrettet de unge
  • Facebook – målrettet forældre
  • Web

I eksekveringen blev de to spor bundet sammen af de farverige, konceptuelle elementer. Der blev desuden arbejdet ud fra en budskabsmatrix, som viste sig meget værdifuld i arbejdet med at udfolde de tre hovedbudskaber på forskellig vis og i synergi med hinanden.

Bus Mockup (1)

Strategien skabte hul igennem til de unge

Kombinationen af det autentiske og det konceptuelle spor var ikke blot på papiret en god idé. Evalueringen af den massive SoMe satsning viste nemlig, at 2023 blev Rødkilde Gymnasiums hidtil mest succesfulde år online.

Sammenlignet med det foregående år steg interaktionsraten med næsten 300%, mens klikraten lå mere end 200% højere. Særligt det autentiske indhold i kombination med den konceptuelle signatur scorede højt på dash boardet. Med performancetal som gennemsnitligt ligger omkring 10 gange højere på autentisk indhold vs. standardindhold, taler tallene deres eget tydelige sprog.    

Rødkilde Gymnasium formåede altså med en veltilrettelagt strategi og en sikker eksekvering at trænge igennem støjmuren og opnå taletid og synlighed blandt Vejles unge og deres forældre. Et vigtigt step hen imod at blive den foretrukne ungdomsuddannelse blandt de kommende elever.

Skal vi også hjælpe jer til at vinde jeres ønskekunders hjerter med nærværende markedsføring, der kan mærkes? Så giv Per et ring, og lad os tage en kop kaffe og en snak om mulighederne.